Kog rødbederne: Kog dine rødbeder med skal og det hele i en gryde med rigeligt vand. De er møre, når du kan stikke i dem med en urtekniv, og beden selv "ryger af" kniven.
Smut skallen af: Hæld det kogende vand fra og kom koldt vand på. Nu skal du "smutte" rødbederne mellem dine hænder (gør det under vandet, ellers sprøjter det med farve over det hele). Tricket er at twiste hænderne hver sin vej, når du holder på rødbeden. Du skal faktisk give rødbeden en "karklud" – hvis du kan huske sådan en fra folkeskolen!
Lav lagen: Kog nu en lage op i en gryde med alle de andre ingredienser (eddike, sukker og krydderier).
Skær og pak: Skær dine rødbeder ud på "funky" vis (eller bare i skiver/tern) og kom dem i et sylteglas eller en anden form for beholder.
Hæld over: Hæld den kogende syltelage over rødbederne. Så er det ellers bare at vente til, at de er blevet kolde, før du højtbelægger leverpostejen med de røde guldklumper.