Æg og vesterhavsost

Nu praler jeg lige lidt af mine to unger, de er ikke kræsne! som i overhovedet ikke. Det takker jeg mig selv og min mand for selvfølgelig, men aller mest så syntes jeg bare Vega og Max er mega seje, jeg serveret denne morgenmad tallerken for dem i weekenden og alt blev spist… det er sku rimelig imponerende når man tænker på de er 7 og 4 år gamle.

Æg og ost er bedste venner!

og i dette tilfælde er det ingen undtagelse! hvis jeg på et tidspunkt skulle åbne en restaurant så skulle det være under konceptet æg og ost! HAPS

Æg og vesterhavsost

Udskriv Pin opskrift
Kategori: Morgenmad
Køkken: Dansk
Mængde: 1 person

Ingredienser
 

  • 2 æg
  • 1/2 avocado
  • 1 tomat
  • 1 håndfuld grønkål
  • 1 håndfuld rød spidskål
  • vesterhavsost
  • løvstikke mayo
  • 1 skive rugbrød eller kernebrød
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Pisk æg og lidt salt sammen og steg det på en pande i lidt smør ved middel varme.
  • Steg fint hakket grønkål og sød spidskål på panden i lidt smør, ganske kort – krydder med salt.
  • Steg baconen.
  • Halver avocadoen og skær i tern.
  • Halver tomaten.
  • Find ost, mayo og brød frem.
  • Anret det hele på brødet og riv til sidst vesterhavsost ud over det hele.
Har du prøvet denne opskrift?Lad mig høre hvad du synes om den!

Marlene B. Lindegaard

Mor til to, hustru til Niels og uddannet kok – med en forkærlighed for grøntsager, god mad og at gøre tingene på min egen måde. Low carb har været en del af mit liv siden 2013, ikke fordi det lyder smart, men fordi det virker!

Her på PassTheBacon.dk deler jeg mine bedste opskrifter, lifehacks og madnørderi – uden løftede pegefingre, men med humor, kant og ægthed.