Keto snickers

Keto snickers er den ultimative low carb forkælelse!

Denne uimodståelige snack fra det søde keto-køkken er mit take på den berømte chokoladebar med peanuts og karamel, men selvfølgelig i en keto snickers version! Ingen gluten, ingen sukker, lav på kulhydrater – bare ren forkælelse, der smager så godt, at du glemmer alt om, hvad du ikke må spise.

For helt ærligt – hvad er mere magisk end at få noget, der smager syndigt, men ikke rigtigt er det?

Snickers møder keto, og de bliver bedste venner!

I denne opskrift på keto snickers får du en chewy peanutbutterbund spækket med hakkede peanuts og smagen af ren luksus. Ovenpå ligger et lag af blød, sej flødekaramel lavet af Sukrin Sirup (eller kokossirup) og fløde – ja tak! Og så toppes hele herligheden med et generøst lag mørk chokolade og et drys flager af havsalt, der får smagene til at danse sammen.

Du kan også prøve min variant af en keto snack bar uden peanut butter, som minder meget om denne, men er lidt mere mazarintærte-agtig.

Tips til at tage dine keto snickers til næste niveau:

  • Prøv dem som keto is! Opbevar dine low carb snickers i fryseren, og nyd dem iskolde – det fungerer faktisk overraskende godt på en varm sommerdag!
  • Gå all-in på chokoladen! Skær “kagen” i små, mundrette bidder, og dyp dem helt i mørk chokolade. Så har du små low carb snickers-chokolader, der er helt geniale til kaffebordet.
  • Hold lidt igen, hvis du er på striks keto! Selvom denne opskrift på keto snickers er uden sukker, er der stadig lidt kulhydrater i – så spis den med omtanke (hvis du kan lade være).
Keto snickers set oppefra på et spækbræt

Keto snickers

Udskriv Pin opskrift
Kategori: Kage, Snacks
Køkken: Amerikansk
Mængde: 1 portion

Ingredienser
 

1. lag – bund:

2. lag – karamel:

3. lag – chokolade:

Sådan gør du

1. lag – bund:

  • Smelt smør, kokossukker, vaniljekorn og peanutbutter i en gryde ved lav varme, indtil det er glat og ensartet.
  • Rør peanuts og mandelmel i massen, og sørg for, at det hele bliver godt fordelt.
  • Beklæd et fad med bagepapir (jeg brugte et lasagnefad) og fordel massen i bunden i et jævnt lag. Sæt den på køl, mens du laver karamellen.

2. lag – karamel:

  • Kog fløde, sirup og smør sammen ved middel varme, og lad det reducere til cirka halvdelen. Når karamellen bliver mørk og bobler tykt, er den ved at være der.
  • Se på billederne i opskriften for at ramme den helt rigtige farve – det er dit bedste pejlemærke.
  • Når karamellen er færdig, hældes den over den afkølede bund, og fadet sættes tilbage på køl. Lad den blive helt gennemkold, så chokoladelaget kan sætte sig ordentligt ovenpå.
  • Tip! Hvis du vil lave små mundrette stykker dyppet i chokolade, så sæt fadet i fryseren, skær karamellen i bidder, frys igen, og dyp dem derefter i smeltet chokolade.

3. lag – chokolade:

  • Hak chokoladen og smelt den i mikroovnen i ca. 1 minut – rør undervejs, så det ikke brænder på. Alternativt kan du også smelte chokoladen over et vandbad.
  • Hæld den smeltede chokolade over den kolde karamel, fordel det jævnt, og drys med havsalt og hakkede hele mandler.
  • Når chokoladen er helt stivnet, kan du skære din snickers-kage i barer eller små bidder, som er lige til at hapse. Og husk… snickers kræver kaffe! ☕
Har du prøvet denne opskrift?Lad mig høre hvad du synes om den!

Marlene B. Lindegaard

Mor til to, hustru til Niels og uddannet kok – med en forkærlighed for grøntsager, god mad og at gøre tingene på min egen måde. Low carb har været en del af mit liv siden 2013, ikke fordi det lyder smart, men fordi det virker!

Her på PassTheBacon.dk deler jeg mine bedste opskrifter, lifehacks og madnørderi – uden løftede pegefingre, men med humor, kant og ægthed.