Syltede gulerødder med dild- og sennepsfrø

Syltede gulerødder er en virkelig god følgesvend i alverdens typer af salater, hvor de bidrager med knas og syre. Mine syltede gulerødder er peppet op med dildfrø og gule sennepsfrø, som giver ekstra god smag og kant.

Børnene elsker dem!

Det fede ved den syltede gulerod er også, hvor nemt den faktisk glider ned i maven på dine unger – eller din kræsne venindes søn, som ellers kun spiser pastaskruer med ketchup.

Børn og gulerødder er bare gode venner af en eller anden uransagelig årsag. De er søde, de knaser, og syren fra eddiken gør dem spændende uden at være stærke. Så hvis du vil have mere grønt i familien, er denne opskrift på syltede gulerødder et godt sted at starte.

Syltede gulerødder fra himlen

Udskriv Pin opskrift
Forberedelsestid: 15 minutter
Tilberedningstid: 10 minutter
Trækketid: 1 dag
Kategori: sylt, Tilbehør
Køkken: Dansk
Tags: Glutenfri, Uden æg, Uden mælk, Vegansk, Vegetarisk
Mængde: 1 portion

Redskaber

  • Grøntsagsskræller
  • Kniv
  • Skærebræt
  • Gryde
  • Kaserolle
  • Sylteglas med tætsluttende låg
  • Elkedel
  • Grydeske

Ingredienser
 

Sådan gør du

  • Gør gulerødderne klar: Skræl gulerødderne og skær dem ud i en form, du godt kan lide.
    Tip: Jeg skærer mine ud i "diamantform". Det gør jeg ved at lave første snit skråt, dreje guleroden lidt og skære igen. På den måde får de udskårne stykker form som en diamant – ulala!
  • Kog gulerødderne: Kog herefter gulerødderne i letsaltet vand. De skal have ca. 5 minutter, når først vandet koger. Tjek dem undervejs, så de ikke koger for meget; de skal have bid i enden. De får nemlig den sidste tilberedning, når den varme lage hældes over, og de trækker videre.
  • Lav lagen: Kog resten af ingredienserne op i en lille gryde for sig.
  • Saml det hele: Hæld den varme lage over dine kogte gulerødder.
  • Trækketid: Lad dem trække en lille dags tid på køl, før du hapser af dem.

Noter

Opbevaring og holdbarhed: Hvis du vil gemme dem længe (fordi du har millioner af gulerødder i køkkenhaven om sommeren), så skal du have sylteglas klar, som du har skoldet med kogende vand på forhånd.
  • Hæld dine gulerødder og lage over i glasset.
  • Hæld væske helt op til kanten.
  • Sæt det rengjorte låg på med det samme – jo varmere, des bedre!
  • Så kan de faktisk stå ved stuetemperatur i helt op til 1 år.

Næringsindhold pr. 100g

Serving: 100 g | Calories: 106 kcal | Carbohydrates: 24 g | Protein: 1 g | Fat: 0 g | Polyunsaturated Fat: 0 g | Monounsaturated Fat: 0 g | Sodium: 41 mg | Potassium: 370 mg | Fiber: 1 g | Sugar: 21 g | Vitamin A: 7,893 IU | Vitamin C: 3 mg | Calcium: 24 mg | Iron: 1 mg
Har du prøvet denne opskrift?Lad mig høre hvad du synes om den!

Marlene B. Lindegaard

Mor til to, hustru til Niels og uddannet kok – med en forkærlighed for grøntsager, god mad og at gøre tingene på min egen måde. Low carb har været en del af mit liv siden 2013, ikke fordi det lyder smart, men fordi det virker!

Her på PassTheBacon.dk deler jeg mine bedste opskrifter, lifehacks og madnørderi – uden løftede pegefingre, men med humor, kant og ægthed.